KONTAKT KRISECENTER BIRKA
Praktisk information
Læs mere om hvordan man kommer på krisecenter, få svar på dine spørgsmål i vores FAQ og find information henvendt til kommuner.
“
”Jeg kan huske, at (medarbejder) sagde ”om et ½ år er det her det bedste, du nogensinde har gjort for dig”. Der er jeg jo ikke endnu, men jeg kan godt mærke, at vi er på vej derhen (…), og jeg kan også godt mærke, at jeg har det meget bedre nu (…) Jeg kan bare mærke, at jeg er gladere”.
– tidligere beboer på Krisecenter Birka
Hvordan kommer man på krisecenter?
Hvis du er udsat for vold, kan du ringe direkte til Krisecenter Birka. Hvis du har spørgsmål til, hvad du skal tage med på krisecenter eller hvordan du kan hjælpe børnene til en normal hverdag, så læs i vores FAQ herunder, hvor du finder svar på de mest almindelige spørgsmål om det at bo på krisecenter.
Hvis du har andre spørgsmål, end hvad vi har beskrevet herunder, er du altid velkommen til at ringe til os på 30 34 13 35. Telefonen er åben hele døgnet, og vi hjælper gerne med svar på spørgsmål eller gode råd.
FAQ
Få svar på de vigtigste spørgsmål herunder. Hvis du ikke finder svar, er du altid velkommen til at ringe til os og få en snak og rådgivning.
Hvordan kommer man på krisecenter?
Ring på 30 34 13 35, så kan vi aftale nærmere. Vi kan også hjælpe med afhentning, hvis der er behov.
Hvor ligger krisecenteret?
Vi har to krisecentre, der ligger på hemmelige adresser i Midtjylland.
Er jeg i sikkerhed på et krisecenter?
Ja. Vi har hemmelige adresser og et indhegnet gårdmiljø med en lukket port samt kameraovervågning. Derudover har centeret et safe room og en overfaldsalarm. Vi har desuden et tæt samarbejde med politiet.
Hvor længe må man bo på centeret?
Du må i princippet bo på centeret, indtil du ikke længere er voldsramt eller i krise.
Hvad skal man tage med på krisecenter?
Det vigtigste er, at du kommer væk! Hvis du har mulighed for det så pak NemID, pas, sygesikring og eventuelt din opholdstilladelse. Hvis du ikke har mulighed for at få ovenstående dokumenter samt personlige ejendele med dig, så hjælper vi dig når du kommer til krisecentret. Vi har en sagsbehandler der kan hjælpe dig med at genanskaffe diverse personlige dokumenter, og vi har desuden mulighed for at hjælpe dig med tøj og personlige hygiejneprodukter.
Kan jeg få mine børn med?
Ja. På Krisecenter Birka er der plads til både kvinder og børn, også storfamilier med mange børn.
Får min mand mine børn, hvis jeg tager på krisecenter?
Nej, at du tager på krisecenter, betyder ikke, at din mand får dine børn. Vi kan eventuelt hjælpe dig med sagsbehandlingen i forhold til forældremyndighed.
Bliver jeg sendt til mit hjemland, hvis jeg tager på krisecenter?
Nej. Hvis du er i landet på din mands opholdstilladelse, så hjælper vi dig med at ansøge om en opholdstilladelse på egne vegne.
Hvad med børnenes skolegang?
Både du og dine børn får mulighed for at opretholde så normalt et liv som muligt, mens I bor på krisecenteret. Det indebærer skolegang samt børnehave, dagpleje eller vuggestue for børnene.
Hvad er der af aktiviteter for børnene?
Der er legetøj og aktiviteter på centeret for børn.
Er der fællesrum?
Ja vi har hyggelige omgivelser med fællesrum og afholder sociale arrangementer med de andre beboere, hvor du kan deltage, hvis du ønsker det.
Er der mulighed for psykologsamtaler, mens jeg bor på centeret?
Ja, voldsramte kvinder og børn har krav på 10 samtaler med en psykolog. Derudover tilbyder vores personale jeg-støttende samtaler samt akupunktur og massage.
Kan jeg få hjælp til sagsbehandling og økonomiske forhold?
Ja. Vi har en socialrådgiver tilknyttet og kan hjælpe dig med at få styr på bank, spærring af kort, søge ydelser, finde bolig, tage kontakt til udlændingestyrelsen og hvad du ellers har brug for.
Kan jeg lave min egen mad?
Ja, du har mulighed for at lave din egen mad i vores fælleskøkken. Får du tildelt en lejlighed, har du eget køkken.
Må/kan man kontakte familie, mens man bor på centeret?
Vi anbefaler, at du ikke tager kontakt til voldsudøveren og eventuel hans familie i en periode, men du har mulighed for at ringe og kontakte dem du ønsker. Vi kan hjælpe dig med at få nyt telefonnummer, hvis du har behov for det.
Hvad skal jeg selv betale?
Din egenbetaling afhænger af, hvilken indkomst du har. Der er mulighed for, at kommunen betaler hele dit ophold.
Hvad med bagefter?
Vi gør, hvad vi kan for at hjælpe dig og dine børn til et liv uden vold efter endt ophold på et af vores krisecentre. Vi støtter dig i at blive selvhjulpen og klar til livet efterfølgende. Hvis du har brug for hjælp til at forstå love og rettigheder, så kan vi også hjælpe.
“
”Bare sådan generelt, jeg har fået det bedre, er blevet gladere (…) At mærke den omsorg helt normale mennesker har overfor hinanden her… også fordi Birka her, de er jo skidesøde alle dem, der arbejder her.”
– Tidligere beboer på Krisecenter Birka
KONTAKT KRISECENTER BIRKA
Brug for et trygt sted at være?
TELEFONEN ER ÅBEN HELE DØGNET
RING 30 34 13 35
KONTAKT KRISECENTER BIRKA
Brug for et trygt sted at være?
TELEFONEN ER ÅBEN HELE DØGNET
RING 30 34 13 35
Til kommuner
Om Krisecenter Birka
Krisecenter Birka er godkendt som et fondsejet tilbud jævnfør servicelovens § 109. Målgruppen er kriseramte kvinder over 18 år og deres medfølgende børn under 18 år, som har behov for at opholde sig et beskyttet sted i en kortere periode af deres liv. Ud over at have erfaring med og kompetencer til at støtte voldsramte kvinder i krise, har vi også viden om, erfaring med og kompetencer til at støtte kvinder og børn der har været udsat for æresrelateret vold og overgreb. Tilbuddets kerneopgave er at tilbyde midlertidigt, sikkert ophold samt støtte kvinderne i at bryde med volden, håndtere krisen og få styrke til at tage hånd om eget liv. Tilbuddet er godkendt til 16 pladser fordelt på to afdelinger. Vi er underlagt Socialtilsyn Nord som fører driftsorienteret tilsyn med vores tilbud.
Optagelse på Krisecenter Birka
Kvindekrisecentre er selvvisiterende. Optagelse på Birka krisecenter kan ske anonymt ved kvindens egen henvendelse til krisecenteret eller ved henvisning fra offentlige myndigheder. Lederen af krisecentret træffer afgørelse om optagelse og udskrivning. Hvis kvinden ikke optages, kan kvinden klage over lederens afgørelse. Der er ligeledes klageadgang, hvis kvinden udskrives fra kvindekrisecentret mod sin vilje. Er det af pladshensyn ikke muligt at optage kvinden, skal lederen hjælpe vedkommende med at få plads på et andet krisecenter.
Uddannede medarbejdere
Til forskel fra andre krisecentre, der almindeligvis baserer driften på frivillige, har vi på Birka valgt fastansatte medarbejdere med relevant uddannelse, erfaring og kompetencer i forhold til målgruppens behov. Dette har vi valgt for at opnå en højere faglig kvalitet, hvilket afspejler sig i en højere døgntakst end sammenlignelige krisecentre.
Støtte
Vi arbejder aktivt med at støtte kvindernes selvstændighed og sociale kompetencer under hensyntagen til individuelle særlige forhold og behov. Det langsigtede mål er at yde støtte og vejledning på en måde, så kvinden støttes i at opnå og udvikle kompetencer til at kunne etablere et liv- fri for vold- på den anden side af krisecenteropholdet.
Vi har fokus på at understøtte kvindernes mentale og fysiske sundhed og trivsel. Vi arbejder desuden gennemgående med brugerinddragelse og brugerindflydelse på Krisecenter Birka. Kvinderne har således medbestemmelse og indflydelse på, hvordan hverdagen og livet udformer sig på krisecentret.
I samarbejde med lokale skoler gives mulighed for midlertidig og anonym skolegang til de børn, der er i skolepligtige alder. Mindre børn har mulighed for at gå i vuggestue/dagpleje eller børnehave. Der gøres, om muligt, en indsats for, at de kvinder, der har en tilknytning til job eller uddannelse, kan bevare denne tilknytning.
Efter §109, stk. 9 skal kommunen tilbyde 10 timers psykologbehandling til kvinder på krisecentre. Behandlingen kan foregå under selve opholdet eller i umiddelbar forlængelse heraf. Behandlingen skal udføres af en autoriseret psykolog. Vi har en fast psykolog tilknyttet krisecentret, men du kan også selv vælge, om du ønsker at tale med en anden. Nødvendige hjælpeforanstaltninger, herunder afklaring af borgerens boligsituation, sker i samarbejde med kommunen.
Rådgivning og koordinerende støtte
Vi har en socialrådgiver ansat i vores tilbud, der varetager sagsbehandlingen og samarbejdet med de relevante kommunale forvaltninger. Socialrådgiveren har en tovholderfunktion og en koordinerende rolle i samarbejdet med de relevante kommunale forvaltninger, familieretshuset, politi, psykologer, sikkerhedskonsulenter og andre relevante samarbejdspartnere. Kvinden tilbydes koordinerende rådgivning i forhold til bolig, økonomi, arbejdsmarked, skole, daginstitutioner, sundhedsvæsen m.v.
Vi opfordrer den enkelte kvinde til at udforme en handleplan for opholdet sammen med den relevante kommune. Hvis en § 141 handleplan oprettes vil den danne basis for kvindens ophold på centret. Udover kommunens §141 handleplan arbejder vi på krisecentret ud fra en opholdsplan. Opholdsplanen udformes af krisecentrets socialrådgiver i samarbejde med kvinden. Den rummer de mål, kvinden ønsker at arbejde med under sit ophold på krisecentret.
Vi er opmærksomme på de særlige sikkerhedsrisici, der er omkring tilbuddets målgruppe. Disse risici kan blandt andet komme til udtryk ved at voldsudøveren, via nogle former for offentlig sagsbehandling/journalføring, har mulighed for at lokalisere de voldsudsatte. I de tilfælde hvor brugeren frygter meget for sin egen og sine børns sikkerhed (og hvor det vurderes fagligt at denne frygt er velbegrundet), råder Krisecenter Birka til, at kvinden får oprettet en intern handleplan for opholdet, som kan holdes internt på centrets sikre datasystemer, mens der forsat tilstræbes et særdeles tæt samarbejde med det offentlige omkring krisecenteropholdet. Den “interne handleplan” udarbejdes på centret med afsæt i skabelon fra en § 141 handleplan.
Mål
Det akutte mål med et ophold på Krisecentret er, a) at brugeren oplever at få tilbudt trygge fysiske rammer hvor i de kan b) modtage fagligt kvalificeret støtte fra personale som er i stand til at møde brugeren på en helhedsorienteret, anerkendende og lyttende måde. Herunder også, at børnene oplever at modtage relevant og kompetent støtte under opholdet.
Vi følger op på den enkelte borgers mål i form af jeg-støttende samtaler, hvor borgerens udvikling og tilstand belyses.
Vi opfordrer den enkelte kvinde til at udforme en handleplan for opholdet sammen med den relevante kommune. Hvis en § 141 handleplan oprettes vil den danne basis for kvindens ophold på centret. Udover kommunens §141 handleplan arbejder vi på krisecentret ud fra en opholdsplan. Opholdsplanen udformes af krisecentrets socialrådgiver i samarbejde med kvinden. Den rummer de mål, kvinden ønsker at arbejde med under sit ophold på krisecentret.
Vi er opmærksomme på de særlige sikkerhedsrisici, der er omkring tilbuddets målgruppe. Disse risici kan blandt andet komme til udtryk ved at voldsudøveren, via nogle former for offentlig sagsbehandling/journalføring, har mulighed for at lokalisere de voldsudsatte. I de tilfælde hvor brugeren frygter meget for sin egen og sine børns sikkerhed (og hvor det vurderes fagligt at denne frygt er velbegrundet), råder Krisecenter Birka til, at kvinden får oprettet en intern handleplan for opholdet, som kan holdes internt på centrets sikre datasystemer, mens der forsat tilstræbes et særdeles tæt samarbejde med det offentlige omkring krisecenteropholdet. Den “interne handleplan” udarbejdes på centret med afsæt i skabelon fra en § 141 handleplan.